Blog Image

Kennel Kewstock - Mama Kew’s blog

Tanker efter prøven i Christiansfelt

Dagbog Posted on Sun, April 01, 2012 19:18:33

To dage i blæst, solskin, regn og hagl – ikke uafbrudt men i en evig vekslende og svært at forudse rækkefølge.

Rocket og jeg træk startnummer 9 lørdag og 5 søndag og som vejrguderne ville have det, slap vi for nedbør begge gange. Det blæste mod banen lørdag og bagfra den søndag, så selvom der var mere sol og lidt højere temperatur lørdag, var det der jeg frøs mest.

I løbet af vinteren har jeg lært Rocket at ligge i fællesdæk med hovedet ned, men da den ikke helt er på plads (løfter nogle gange hovedet, når jeg går forbi på vej tilbage eller når jeg kommer ind på plads) valgte jeg ikke at bruge ‘head’ kommandoen. Alligevel valgte han at lægge hovedet selv. Det kom op på vej tilbage lørdag og først, da jeg gik hen til ham søndag. Det var det positive ved vinterens indsats!

Det negative var nada forskel på udløbene til keglen og feltet. Øv! Øv! og efter alt det arbejde også. Lørdag var han meget glad og en smule fræk. Søndag var han mere præcis, men føltes som en slatten klud! Når alt kommer til alt, foretrækker jeg den frække udgave. Han lavede to jævne programmer med et enkelt nul i næseprøven søndag.

Bedømmelserne som sædvanlig gav grund til eftertanke. Der er kun point fra 5 til 10 at differentiere med og har dommeren lagt linjen meget stramt i fri ved fod, gøres der ikke stor nok forskel mellem de forskellige udgaver af øvelsen. Det kan godt være, at dommerne har set en eller anden udenlandsk ekvipage præsterer til hvad de synes fortjener en 10 tal, men når de nu godt kan se fra kataloget, at de ikke kommer til prøven i Danmark den dag, kan de, efter min mening, godt slække lidt på kravene og øse op med lidt flere af dem. Personligt synes jeg at en ‘hængt kat’ fri ved fod skal give mindre end en lige så upræcis entusiastisk fri ved fod – men det er slet ikke tilfældet. En konstant men ukorrekt position skal ikke straffes mere end en flagrende og skiftende position, men det bliver det. Selvfølgelig er den flagrende hund en gang imellem i den korrekte position, hvor den anden ikke er. Men den konstant position er noget mere flydende at se på.

Hele ‘strafferammen’ i lydighed afspejler slet ikke virkeligheden. Det er lidt ligesom strafferammen for økonomisk kriminalitet kontra seksuelle forbrydelser – i Danmark bliver man vist stadig straffet hårdere for underslæb end for at begå en voldtægt! Når en hund løfter den forkerte næseprøve pind, men kommer med den rigtige, får den 0 på lige fod med hunden, der kommer med den forkerte eller slet ikke rejser sig fra førerens side for at finde den! Det svarer til at jeg skal dømmes for at stjæle, fordi jeg tager noget op fra hylderne i butikken med henblik på at stjæle, men lægger det alligevel tilbage uden at gøre det.

Jeg så en hund lave en meget flot fremadsendelse, men rejse sig ganske lidt fra dæk stilling i feltet, hvorefter den lagde sig hurtigt ned igen. 0 point på lige fod med hunden, der slet ikke kommer derude. Tænk man kan få flere point med en kraftig omdirigering! Men hvis øvelse var bedst?

Ligeledes i indkaldet hvor hunden skal stå og ligge undervejs. Hunden der lige popper op fra liggende ved start får 0 på lige fod med hunden, der slet ikke stopper på kommandoerne. Det er ikke optimalt, at hunden ikke bliver på jorden ved start eller hvis den ligger uroligt – men 0 som om den slet ikke har lavet noget af øvelsen?

Så er der hundene der larmer. Utrolig hvad lyd kan betyde for ellers ualmindelige gode præstationer. Siger hunden små lyde, ender det på samme niveau som en meget ring præstation. Men igen hvis øvelse var bedst?

Det er jo ikke dommernes skyld – de følger bare reglerne og egne overbevisninger, men nej hvor er det nogle gange dødsens at konkurrere indenfor sådan en dødbider regelsæt! Det virker så militæragtig og uden perspektiv. Jeg er sikker på at mange, ret ofte, føler sig grundigt snydt eller uretfærdigt bedømt. Denne weekend var jeg dog heldigvis ikke en af dem.



Foråret er på vej!

Dagbog Posted on Sun, February 26, 2012 15:40:39

Når man har så mange poter, der skal tørres har jeg været glad for de to foregående vintre med sne i flere måneder. Down siden har selvfølgelig været at stå ved sæsonstart med hunde i mega dårlig form, da jeg ikke har kunnet løbe rundt om søen med dem om aftenen og vejene har været saltede. I år er det noget andet. Der er stadig ikke tændt gadelys i skoven, så ingen løber tur om søen, men allerede nu kan jeg så småt begynde at cykle med dem. Yay!

Egen kondition har aldrig været bedre, da motionscenteret byder på isfri underlag og lun ikke-fugtig luft. Der blev løbet en halvmaraton på løbebånd for ikke så mange uger siden, 2 km rekord er ned på 9:42 og 5 km på 25:48. Så nu mangler jeg bare hundene.

Arbejde har trukket tænder ud det sidste års tid, men selv det er nu ved at være på plads. Denne weekend har jeg trænet hundene, fordi jeg havde lyst og ikke fordi jeg skulle. Jeg har lavet nogle trænings og motioneringsplaner og har næsten ikke skænket den kommende uges arbejde en tanke!

Rocket er ikke længere halt. Jeg havde ham i snor i fire måneder for at være på den sikre side og nu klarer han de samme anstrengelser som de andre. Han er rimelig sikker i sine øvelser på trods den meget lidt træning. Jeg tager ham med til Christiansfeld og ser om ikke vi kan få en plads på landsholdet, men kommer vi ikke med, går min verden ikke under af den grund! Der er nogle nye og lovende ekvipager, der har lagt hårdt ud fra start, så konkurrencen er strammere i år.

Hektor bliver otte i år. Det er stadig nemt for en lille men muskuløs fyr at forcere kl. 3 forhindringer i denne alder, men hvorfor overanstrenge ham uden grund? Hektor kan ikke komme længere op klassemæssigt, så det eneste tilbage er DM udtagelser som opnås i åben klasse. Derfor holder vi os til disse klasser i 2012.

Blitz har taget meget af min tid vinteren i gennem. Når man har så mange hunde, som vi har, skal der noget til, hvis man vil skabe god og kvalitets plads til en ny hvalp, så den ikke bare bliver blandet ind i de andres tilværelser. Jeg står op kl. 5 og efter et bad, lukker jeg hende ude i haven. Jeg lukker af til gangen og soveværelset og lukker de andre hunde derude. Så har jeg Blitz sammen med mig, mens jeg snitter frugt og grøntsager, smører min madpakke og spiser morgenmad. Vi leger og former momenter på plads uden at det går op for Blitz at vi gør andet end at lege. Så står de andre op og jeg går tur med det første hold hunde (6 border collies og Hubert). Når jeg kommer tilbage, går jeg samme tur igen med næste hold (Dreamy og Hektor + Hubert og Jingle som får lov til at gå 2 gange). Tilbage for anden gang, går jeg med tredje hold – Blitz. Kl. 7.20 er jeg tilbage og klar til at køre på arbejde.

Den afsatte tid har været godt givet ud. Crazy-pup er godt menneske fikseret og momenterne forrygende godt på vej. I modsætning til Rocket er Blitz umoden uden at være ‘baby’. Hun formår at lave mange ting, før hun koger over. For ‘babyen’ går toppen oftest af. Stillingsskiftet er stort set på plads i forhold til det grundlæggende – bevægelserne mellem positionerne. Som noget nyt har jeg nævnte bevægelserne og ikke positionerne. Dvs. stå hedder noget forskelligt afhængigt om det er fra dæk eller sit. Der arbejdes med plads positionen. Venstre vendinger er på plads og baglæns godt på vej. Fremad er mere vanskelig for hende, men kommer på et tidspunkt. Efter mine principper skal hun maks. gå 10 skridt når hun bliver et år og hun er ikke 7 mdr. endnu. Apportering er også godt på vej. Vi mangler at hun selv kan finde plads position – men kan man ikke det uden støtte uden en apportbuk, kan man slet ikke med en! I modsætning til mange andre ‘gummibolde’ border hvalpe, kan Blitz allerede bevare koncentration og holde kroppen i ro. ‘Sit’ øvelsen blev afprøvet til en agilitystævne i opstartsområdet for et par uger siden og det forvoldte hende ingen problemer. Om et år er vi klar til at indtage ringen!



Lydighedskurser

Dagbog Posted on Sun, February 05, 2012 14:16:53

Jeg udbyder to lydighedskurser, der sigter efter konkurrenceniveauførere eller nye førere med ambitioner om at konkurrere. Dvs. Ikke almen opdragelseslydighed.

Kurserne finder sted i Hedensted på Sannes Hundecenter. Der er en stor uopvarmet hal med jord underlag. Der forefindes køkken, toiletter og mulighed for overnatning. Vi træner fra kl. 9 til 16 med en frokostpause fra ca. 12-13.

Der gennemgås samtlige øvelser i DKKs program, men meget af disse kan overføres til andre programmer f. eks. DcHs. Der vil blive introduceret og forklaret min tilgang til indlæring af de forskellige øvelser, mens undervisning tager udgangspunkt i hver enkelt ekvipage.

Der er stadig få ledige pladser på begge kurser som finder sted d. 25. og 26. februar og d. 24. og 25. marts. Tilmelding og yderligere information kan fås pr. mail til anne@kewstock.dk



Blitz – hun har det hele!

Dagbog Posted on Sun, November 20, 2011 18:43:42

Ingen kan sige at jeg vælger hund efter udseende! Blitz er red merle, næsten korthåret, splitface og med stritører – præcis de ting der ikke fryder mit øje! Men sikken hvalp!

Jeg er ikke nogen træningsnarkoman. Har jeg ikke lyst til at træne og det har jeg ikke hver dag, så træner jeg ikke. Har jeg ikke tid til at træne, lader jeg være. Har jeg ikke optimale vilkår for at træne, lader jeg også være. Kunne man tælle op hvor mange timer, man bruger på at træne en hund op til eliteklassen, er jeg temmelig sikker på at jeg ville ligge helt i bund. Et helt centralt grundprincip for min træning er nemlig, at kvantitet er ødelæggende for kvalitet.

Når jeg får en hvalp, bruger jeg meget tid på at indarbejde mine hjælperedskaber. For det første skal hunden være tryg med de fleste ting. At den er blevet godt socialiseret som lille hvalp, er en enorm hjælp, men bare fordi opdrætteren har trasket oplevelserne tynde, betyder ikke at processen stopper der. De fleste halvfornuftige hvalpe skal se nye ting an inden de springer ind med alle fire poter. Alle hvalpe er forskellige og det er derfor forskelligt, hvilke mængde belastning de tåler. Overbebyrder man hvalpen, forværrer man dens bekymring over den nye ting og gør problemet ofte større. En anden taktik, jeg nogle gange tager i brug, hvis hvalpen bliver så bekymret at den bliver bange, er forglemmelsen. Jeg har præsteret at holde en hvalp væk fra barnevogne og cykler i over et år, fordi klappen gik helt ned for den. Et år senere var den helt tryg ved overnævnte ting, selvom den ikke havde set dem siden.

Blitz er en fornuftig hvalp, der ikke farer tankeløst frem, når hun møder noget nyt. Det der gør hende ekstra god, er hun kommer igennem sin krise, når hun bliver presset. F.eks. boede vi på hotel under NM på 6. sal. Elevatoren var lille og smal og gulvet i receptionen var glat. Første gang vi skulle i elevatoren havde jeg ikke tænkt mig ordentligt om og stod der sammen med både hende og Rocket. Dørene lukkede hurtigt i og så hun ikke blev klemt i dem, blev jeg nødt til at kurre hende over gulvet og ind. Hun lå på sin mave med standard – ‘Bambi på glat is’ ben stilling. Næste gang kurrede hun også langs gulvet, men sprang over rillen i gulvet og landede et godt stykke inde i elevatoren. Som turene gik, blev hun bedre og bedre til det. Til sidst gik hun foran mig ind og stod ganske normalt, mens den kørte. Det er en ‘lydighedsgave’ og ikke noget at tage for givet. En hund med denne evne magter at være i det ikke kendte, hvilket er nødvendigt for en top lydighedshund.

Så bruger jeg meget tid på at være legetøj for den nye hvalp. Som hunde leger sammen med hinanden uden brug af ting, skal hvalpen kunne lege sammen med mig. Den gnaver/napper i mig og jeg puffer og napper i den. Den skal ikke være for sensitiv, men forbinde berøring med noget sjovt – gerne blive lidt vild. Berøringen bliver mere og mere voldsom og foregår alle steder på kroppen – hele tiden uden at overbelaste hvalpens system. Aldrig har jeg haft så mange skræmmer og blåmærker! Mine træningsbukser er i laser og jeg går aldrig ind til hende med bare arme og ben! Super hvalp! Selv til NM havde hun lyst og overskud til at trække i mine bukser og snørebånd – også med alle de forstyrrelser!

Mine hunde arbejder slet ikke – de skal helst lege. Kommer de til at arbejde, bliver de aldrig så gode som de legende. Den legende hund kendetegnes ved sin glæde og er ‘selvkørende’. Den bliver nogle gange for ivrig – og det er en god ting, for har man en ivrig hund, befinder man sig i spændingsfeltet mellem ustyrlighed og præcision. Jeg kender ikke noget bedre sted at være træningsmæssig. Al træning skal derfor være en leg. Hvalpen ved ikke hvilken del af legen er del af en øvelse – det er kun mig, der gør det. Hovedparten af tiden går på det rene leg og ganske lidt er produktiv i forhold til programmet.

Blitz har styr på positionerne i stillingsskift. Hun laver dem ikke præcist, men tager ikke fejl af tegnene og er tændt på at lave dem. Vi er startet på lineføring. Det er i denne øvelse at min ‘kvantitet ødelægger kvalitet’ virkelig kommer til udtryk. Normalt går jeg 2-3 skridt – uden at starte eller stoppe i sit position. Hvalpen skal holde position og opmærksomhed – alt andet er uvæsentlig. At hvalpen går næsten kun på bagbenene eller hopper op og ned er ekstra godt, fordi det handler om at gøre hvalpen helt vild med lineføring uden at den mister fokus eller position. Da Rocket var et år kunne han gå ca. 8-10 skridt lineføring – længere havde han ikke prøvet. I dag går han snild et fem minutters program uden at miste gnisten, position eller fokus. Jeg træner først vendinger, gå baglæns og til begge sider, når hvalpen selv har forståelse for korrekt position. Inden jeg går i gang, skal hvalpen have en vis højde, så jeg ikke selv står forkert – ellers får den ikke det rigtige billede af korrekt position. Blitz har prøvet nu tre gange og det går forrygende. Boing! Boing! Boing! lige ved siden af mig og en smule længere tilbage end Rocket. Om otte måneder er vi nok klar til at gå hele 10 skridt lige frem!

En anden vigtig ting med den gode lydighedshund, er dens evne til at holde kroppen i ro. Har man en dirrende hund – om det er nervøsitet eller ivrighed – er det en op ad bakke kamp. Det kræver meget koncentration fra hundens side at gennemføre fællesøvelserne. Har man en hund med et flygtigt fokus, flytter den lettere sine kropsdel end den, der kan holde koncentrationen. Typisk siger jeg, at kroppens tiltand afspejler hjernens – er kroppen lavet af gummi, er hjernen højst sandsynlig også. Dirrer kroppen, dirrer hjernen også. Blitz er en livlig, legesyg hoppebold, men allerede nu formår hun at holde kroppen i ro. Koncentrationen er der – atter en gave, der vil gøre det hele så meget nemmere i fremtiden.

Red merle, splitface, stritører og næsten korthåret. Min hvalp har bare det hele!



Hvad er succes?

Dagbog Posted on Sat, November 12, 2011 17:56:20

Det er gået en uge, blogs er opdaterede og den sædvanlige mængde ros er kørt frem og tilbage over de sociale medier. Foran os er en længere periode uden den store konkurrenceaktivitet, vintertræningsplaner er lagt, mange skal på kursus eller træne sammen, mens andre nok holder en lille pause. Den første uforpligtende weekend af mange, hvor jeg ikke skal pakke/tømme bilen, opstille/nedpakke teltet, køre endeløse mange kilometer eller høre på hunde/træningssnak. Jeg glæder mig altid lige så meget til sæsonslutningen som jeg glæder mig til den nyes start!

Vi kom på landsholdet – oprindelige som reserver, men pga. af en skadet hund, som tællende medlemmer. At være på landsholdet er et stort og ikke nødvendigvis opnåeligt mål for mange lydighedsudøvere. Jeg har været med siden starten af 90’erne med fire forskellige hunde – ikke uafbrudt, men når jeg har haft lyst til det. Indtil videre har det ikke været noget jeg måtte kæmpe forgæves for – faktisk er jeg slet ikke gået i kamp for en plads. Måske er det derfor, at jeg kunne mærke mindre engagement fra min side, end jeg fornemmede fra de øvrige deltagere. Jeg udnyttede ikke hel min træningstid på banen – og nervøs kom jeg ikke i nærheden af. Faktisk havde jeg en lidt dårlig smag i munden – som om jeg havde en skjult dagsorden eller var med under falske forudsætninger. Der var sikkert en anden derude, der havde påskønnet pladsen mere.

I modsætning til mange andre (formoder jeg), tilrettelægger jeg hverken min træning eller ideale billede efter dommernes ideale billeder. Når jeg møder op til et mesterskab, ved jeg, at jeg ikke kan score de hele høje point, fordi jeg arbejder mod et helt andet mål end det dommerne efterlyser. F.eks. bliver jeg straffet når Rocket læner sig på mit ben, så han ændrer min gang – også når han ikke gør. Det er fair nok, men det dommerne ikke spotter er, at han holder en konstant position, hvilket stort set ingen andre gør og alle vores vendinger foregår skarpt. Når der er varierende grader af ‘luft’ mellem hund og fører, holder hunden ikke sin position og når man laver sving i stedet for vinkler, er det ikke andet end ‘sloppy’. Nogle ser helst at hunden ikke kigger op på føreren, men kigger lige frem. Men en hund, der ikke holder øje med sin fører, kan ikke holde sin position, fordi den opdager for sent, når vi drejer mod højre. Væsentligt for mig er derfor opmærksomhed og korrekt position og ikke at hunden maser sig på en smule – og den opfattelse er ikke til salg for point!

Træningen af hund skal altid ses som en proces – Rockets egne proces og min proces, hvor Rocket blot er en led. Vi lærer noget nyt med hver hund vi træner og selvfølgelig kunne jeg mere, da jeg startede med ham, end jeg kunne med den foregående hund. Succes handler ikke om placeringer eller point, men derimod milepæle i egne processer.

Det var fedt at være med i Herning, fordi Rocket er fed indendørs. Vi fik ikke de høje point fra dommerne og havde også store kikser i fri ved fod, lynet, apportering og indkald. Alligevel var præstationen til at juble over – den samme begejstring som han har herhjemme og en strålende glad lydighedshund for alle at se. Bare fordi man går et rigid stramt program, behøver det ikke nødvendigvis se sådan ud!

Flere bemærkede min rolig optræden på banen – nogle ville endda gerne have lidt af det. Men jeg var i ro, fordi det ikke betød noget for mig om jeg var reserve eller ej, om det var NM, Årets Hund, en almindelig prøve eller en opvisning. Jeg kom for at vise noget af mit ideale billede frem i håbet om at påvirke andres. Jeg vinder højst sandsynligt aldrig noget stort mesterskab og jeg har ingen intention om at ændre mit formål med min hundetræning, men jeg håber de lader mig komme med igen en anden gang…. og så længe der ikke stilles krav om at være ‘hardcore’, kan jeg nok godt være med lidt endnu.



NM Herning 2011

Dagbog Posted on Mon, November 07, 2011 17:59:04

Tre hårde men gode dage til NM i Herning efterfulgt af en dag på arbejde. Nej, man kan ikke have det hele! Tre dage sammen med andre i ikke vante omgivelser, giver altid anledning til nye tanker, men hvor starter jeg hen?

Der er egen præstation, hvordan Blitz klarede strabadserne, sammenhold på holdet, de øvrige hold, organiseringen og afviklingen af konkurrencen, hvad jeg synes om bedømmelserne eller hvad jeg synes om nogle af udstillingsfolkene for at nævne blot nogle mulige emner. Men som en der fornylig har nøj udvalgt sig en ny hvalp, fik jeg anledning til at tvivle mit valg denne weekend. Godt nok var der mange, der spurgte til den energisk spektakel der hængte i mine bukser og sko og godt nok fik jeg fornemmelse af, at de var positive omkring hende, men alligevel….

Det er ingen hemmelighed at sølv gik til en dansk ekvipage til deres alle første mesterskab. En umiddelbart forsigtig og stille ung tæve, der havde deres første sæson i eliteklassen i år. Føreren er meget fintfølende og støttende, har hele tiden haft overblikket og taget hensyn til hunden, så den aldrig er blevet presset ud, hvor den ikke kan bunde. Sammen med den grundige basistræning, er hunden blevet både glad, præcis og stabil. Så kigger jeg på os andre – mig inklusiv – og tænker om vi måske alligevel ikke har fået fat i den lange ende, når vi vælger hund.

Mange i dag vælger hund efter forældrenes egenskaber (hvilket til en hver tid, er mere kvalificeret end et valg efter hundens farve!) De håber/regner med de samme forældre egenskaber, vil være til at finde en hvalpen. Skal man have en hurtig agility hund, finder man nogle hurtige forældredyr. Jeg kender en opdrætter, der har rigtige gode og hurtige hunde, som er meget eftertragtet. Faktisk kommer de fra udstillingslinjer – endda linjer som er kendt for ikke at ville lave noget som helst og alligevel løber de som vinden. Jeg kender en handler, der har fået hunde forskellige steder fra. De er bygget vidt forskellige og skulle derfor have forskellige forudsætninger for at løbe optimalt, men de løber vildt godt alle sammen uanset ‘handicap’. Hvordan kan det være at disse folk trods alle oddsene altid formår at få fat i de gode hunde?

I modsat retning går de samme nykker ved folks hunde også igen og igen. Hvordan kan det være at nogen altid vælger en hund, som er umulig at lære at blive liggende ved startlinjen? Hvordan kan det være, at mine altid er mere glad for at løbe mod mig end de er for at løbe væk fra mig? Hvordan kan det være, at nogens hunde altid er overgearet, mens andres ligner en stor undskyldning? Uanset hvor vi får dem fra, går mange af disse ting igen og igen. Som opdrætter ved jeg, at et kuld kan falde meget forskelligt ud – nogle minder slet ikke om hverken mor eller far. Sølvhundens kuldsøster ville man aldrig gætte kom fra samme kuld. Så hvorfor vælger vi at tro, at vi kan sikre os det vi efterlyser ved at kigge på forældredyrene? Måske er det afgørende faktor at finde hos os selv.

Sølvhunden har ikke i min mening været den alle bedste ‘grundmateriale’. Der er et par af de øvrige hunde på holdet plus min egen, der tiltaler mig væsentligt mere – men det er ikke dem, der har klaret sig så gennemgående flot hele året.

Jeg har sagt det før, men siger det alligevel igen. Sølvhundeføreren er en inspiration til os alle. Hun har ikke det, vi andre efterlyser, så det bliver nemmere for os. Men med det hun har, formår hun med positive træningsmetoder, tålmodighed og overblik at skabe en vinderhund.



Weirdo has left the building!

Dagbog Posted on Wed, October 26, 2011 19:00:57

Knap 12 uger gamle og to af slagsen i huset, er ikke lige frem en nem opgave! Men efter så mange uger, bliver man mere og mere knyttet den ekstra hvalp og hver gang nogen har henvendt sig, har jeg kunnet mærke den voksende modvilje i mig. Lige indtil jeg fik en opringning fra Varde, som alligevel gjorde noget andet og nu er Frantic (Weirdo) fastboende der. Det hele rigtige hjem til hende – dejligt!

Så nu har vi kun bitte Blitz – motorisk geni og splitface! Træningen er begyndt – dog skal ingen forvente at se ret meget i længere tid. Jeg har nogle forestillinger om resultatet som indebærer at hun skal bruge sin krop på en bestemt måde, hvilket umiddelbart vil tage længere at lære hende, end hvis hun bare skal udføre øvelsen. Det er primært for hendes kropskontrol at hun er blevet valgt ud. Vi er gået i gang med stillingsskift og ‘touch’, samt ‘bliv’.

Rocket er stadig rent gående! Jeg havde ham i hallen mandag og lavede et indkald for første gang siden prøven i Viby. Jeg laver heller ikke flere inden NM, men skulle lige tjekke hans forståelse for øvelsen, samt skarpheden i hans stop. Rocket er en hel anden indenfor, end han er udenfor og stoppene var lige til at juble over. Igen var han ikke halt bagefter og vi fortsætter med at lufte ham i snor. I dag stod træningen på apportering med fokus på udløb og aflevering. Til sidste tog vi en vedligeholdelses næseprøve. Ingen træning i morgen og korte udløb til feltet fredag, samt stå, sit og dæk positioner. Rocket har aldrig lavet dem i en bestemt rækkefølge, så han plejer ikke at glippe nogen af dem. Alligevel skal han indtage dem hurtigt, samt holde kroppen i ro, mens jeg går frem og tilbage.

De næste dage fortsætter med træningen af få detaljer og fra onsdag holder han fri. Glæder mig til at være med til NM. Der er nogle rigtige rare mennesker på holdet og en hel flok rare hjælpere. Vi skal indlogeres på Scandic i Herning og jeg har kun 45 minutters kørsel hjem! Hvad mere kunne man ønske sig?



Vi glemte vist -The Brown Thing’

Dagbog Posted on Fri, October 21, 2011 10:45:39

Som en der ikke går særlig meget op i symbolske anerkendelser såsom titler og pokaler, fejrer jeg aldrig, når min hund bliver champion. Folk bliver tit overraskede – nogle gange forargede – når jeg ikke uddeler hverken champagne eller kransekage, når den sidste 1. præmie falder. Det er ikke fordi, jeg vil tage noget fra dem der gør, men for mig er de ting uvæsentlige. Træningen af mine hunde er en proces afskåret fra produkttænkning. Pointene og dommerens skøn er andenrangs parametre i processen og kun jeg kan vurdere om det går godt eller ej.

Alligevel er Phoenixs championat en milepæle i hans proces. Han var købt som agilityhund og når man vælger at dele træningsenergien og tiden mellem to sportsgrene, rykker det ikke så meget inden for hver enkelt, som havde man satsede på kun en. Der er blevet brugt meget tid på Phoenixs lydighed og når jeg har en anden (og bedre) hund i eliteklassen i forvejen, har jeg ikke brug for at have flere. Agility er Phoenixs nr. 1 og agility er hvad han skal lave fremover.

DKLPCH Rosmarinus Fireball (Phoenix)

Vores smukke dansk-svensker, hvis hovedet ikke altid kunne få 2+2 til at give 4 har nu brugt så mange timer på at slikke Hektors ører, at jeg er sikker på, han har suget myelinen ud af dem! 2+2 giver i hvert fald 4 nu! Han kan en 12 pinds slalom – godt nok kun fra venstre side indtil videre – men fremskridt! Han har rigtige effektive bevægelser i slalomet og ‘hopper’ ikke ind og ud som mange andre dansk-svenskere gør. Til foråret stiller vi op – so watch out!

Rocket er stadig ikke halt – cool! Men jeg motionerer ham fortsat i snor og træner kun delmomenter inden NM. Heldigvis har klubben en slags hal, hvor jeg altid kan komme indenfor og træne og når man kun skal træne små elementer, har man ikke bruge for masser af plads. Faktisk har det været ret givende at træne for eksempel aflevering og opsamling, afdækning til fællesøvelse kontra afdækning til indkald og stillingsskift – ikke gø mellem øvelser! Den har vi hård brug for!

Så har jeg også hvalpene med på skift. De ‘leger’ touch og stillingsskift. I går startede jeg den ene i gang med ‘bliv’. De er meget forskellige og gode på hver deres måde. De er stadig meget rundt omkring for at opleve forskellige ting – dog har de snart prøvet det hele! Vi bruger også en del tid på adskillelse, så de ikke bliver afhængige af hinanden. Emily synes helt klart at Frantic er den bedste, da hun holder fokus og lyst til at lave noget meget længere end Blitz, der tit går på afveje. Til gengæld har Blitz nogle skarpe og målrettede bevægelser som jeg kan se være til vores fordel lydighedsmæssigt. Det går godt med alle de andre hvalpe som har fået nogle super familier at være en del af. Vi har lige passet Eddie i nogle dage og jeg ser forhåbentligt Sally (Copy) og Lykke (Shimmer) i weekenden.

Klubben har lejet sig ind hos Sanne i Hedensted, så vores hold træner hver mandag derude, hvorefter vi selv kan træne egne hunde. Det er meningen at vi tager Gingers sidste kuld til næste år, mens Natalie går i 3.g og alligevel ikke har så meget tid til at træne. Jeg håber hun har lyst til at låne Teidi i 2012, så hun ikke holder atter et års pause. Vores kursister – dem der kommer – rykker fint fremad, synes vi og de selv. Det kunne være rigtig fedt, hvis flere kommer med til DM næste år, så det arbejder vi på. Men tænk hvor privilegerede vi er med vores agilitytræning – banen er stillet op, der er træningstegninger og vi behøver ikke rydde noget op bagefter! Fantastisk!



« PreviousNext »